This article is for a danish newspaper...therefore in Danish

FRA ØRKEN TIL GADEKÆR:

At kommer tilbage til rindende vand, en temperatur på 15 grader og asfalteret veje, var som at blive lukket ind i en ny verden efter mine 2 måneder i Sahara. Der blev jeg nødt til at hente vand fra brønden for at tage et bad, gå til skole for at undervise i 45 grader, og kører på de mest bumpede ”veje” (sand og sten). Det er først nu, at jeg indser hvor langt der er fra gadekær til sandklitter, fra kylling til couscous.
Flygtningelejren som jeg boede i, er beliggende i Algeriet, tæt på grænsen til Mauritania og Vest Sahara (som i øjeblikket er okkuperet af Marroco). Lejren består af mere end 40.000 mennesker, hvorfra 70 % er kvinder. Familien som jeg boede hos havde to små lerhuse, et lille ”køkken” og et stort telt som de brugte mest. Jeg underviste 15 elever, seks dage om ugen i engelsk; de fleste af dem var kvinder som kom fra fattige familier, og derfor ikke kunne uddanne sig på andre måder.
De fleste af de unge i lejren er dog veluddannede og de snakker alle spansk, arabisk og hassaniya (det lokale sprog for nomader i det område), en stor del af dem læser på universitet i Algeriet og Libyen, og de heldige kommer til Cuba eller Spanien.

Jeg var utroligt overrasket over hvor velfungerende lejerne er (der er fem i alt, samlet er de mere end 160.000 mennesker). I den lejr som jeg opholdt mig i var der et hospital, mere end 10 skoler f.eks. for blinde, handicappede, og almindelige ”folkeskoler”, et kunst museum, en ”biograf”, radio og tv station. Endvidere er infrastrukturen så god, at de gamle får udleveret specielt kamel mælk (som er betydeligt bedre end gedemælken) en gang om dagen og får massage en gang om ugen.

En normal dag i lejren forløb således; jeg stod op kl. 05:30 for at spise min morgenmad hvilket bestod af nybagt brød og marmelade, derudover dadler og te (da lejren er muslimsk fulgte jeg også ramadanen med dem), klokken 09:00 startede undervisningen som bestod mest af basale engelske sætninger og grammatik, fra 12:00 til 18:00 slapper man af, læser, tænker eller sover; grunden til den lange siesta er temperaturen udenfor, 40 C grader på en god dag. Om eftermiddagen kunne jeg gå rundt i lejren, besøge mine elever, og vente på at fasten kunne ende. Aftensmaden ville starte omkring kl. 20:00 og bestod af couscous, får eller kamel kød og brød og efter den ville vi få endnu en te før vi gik i seng.
Det meste af maden i lejren er givet af WFP (World Food Program) hvilket gør at maden er meget ensartede, og ikke har de vitaminer som børnene skal bruge for at udvikle sig ordentligt; samtidigt er det lokale drikkevand fyldt med mineraler og bakterie som ødelægger tænderne og maven. Disse Saharawi flygtninge har levet under meget hårdere forhold i mere end 30 år, og lejren har forbedret sig meget siden; desværre er lejerne stadig langt fra ideelle at leve i, og fremtidsudsigterne for at de kan få deres land tilbage er meget ringe da støtten fra de Europæiske regeringer er meget begrænset.